onsdag den 25. november 2009

I klimaets tegn: Klimaministre & Your Climate TV

Klimaminister fra Connie Hedegaard til Lykke Friis
Klimatopmødet er nært forestående, og der sker ting og sager på den front, må man sige. Connie Hedegaard blev i går officielt udråbt som ny EU-kommissær og lur mig om hendes resort ikke bliver klimaomrdået.

Lykke Friis, som vi bl.a. kender for frejdige fodboldmetaforer i forbindelse med formidlingen af EU-politik -- og senere som prorektor ved Københavns Universitet -- overatger posten som klimaminister efter en mindre ministerrokade. At miste en ministerpost var altså prisen, Lene Espersen og Det Konservative Folkeparti måtte betale for at få en K-minister til EU. Diverse medier varsler om, at udenrigsministerposten også indgår i en større byttehandel, som nok først materialiserer sig på den anden side af nytår, når klimatopmødet 2009 er veloverstået. Vi er særligt spændte på at se, hvordan resultatet bliver for verdens fattigste lande, der ofte bliver ramt først og hårdest, når klimaet ikke arter sig, som vi kunne ønske

Your Climate TV: Live-dækning af det alternative klimamøde i DGI-byen


Battle & Bounce har indgået aftale med Your Climate TV om at fungere som social media champions i en timerække. Det gør vi glædeligt kvit og frit for at støtte op om formidlingsindsatsen i forbindelse med det alternative klimamøde, der køres sideløbende med det officielle klimatopmøde i Bella Centeret.

onsdag den 18. november 2009

Musikskribent(er) søges

Udover at være et positiorneringsburau står vi også bag den uafhængige musikportal Goombay. Pt. leder vi efter en eller flere engagerede musikskribenter Hvis det kunne være noget for dig, så læs opslaget ved at følge nedenstående banner.

fredag den 13. november 2009

Fredagsopsamling: Giv en ø & dj'ens rolle

Fokus 1: Klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Klimatopmødet står for døren, og Folkekirkens Nødhjælp sætter i den forbindelse fokus på, hvordan klimaforandringerne rammer verdens fattigste -- ofte først og hårdest. Kampagnen hedder Giv en ø og bygger videre på det kendte og succesrige Giv en ged-koncept, der tidligere år har været et stort julegavehit.


Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær udtalte i forbindelse med lanceringen af Giv en ø til Danmarks Radio:

"Mens vi venter på politikernes løsning på klimatopmødet, så kan man nu som dansker gå ind og give en livline til nogle af verdens fattigste mennesker - dem der er hårdest ramt af klimaforandringerne."

En egentlig ø køber man ikke; det kan ikke gøres for 220 kroner inklusiv forsendelse. Ens donation går til beredskebsgrej, der anvendes i forbindelse med oversvømmelser -- nødfløjter, redningsveste, tæpper og reb. Derudover går en del af pengene til at styrke hygiejnen i de truede områder -- der indkøbes fx sammenfoldelige latriner. Slutteligt hjælper Giv en ø-initiativet med hushævning i de områder, der trues, primært i Indien og Bangladesh.

LÆS OGSÅ: Flere gaver fra FKN.

Fokus 2: Dj'ens rolle

På en lidt mere munter front har vi beskæftiget os med DJ'ens rolle. Regiet var vores musikportal Goombay, som der skabte lidt bøvl henover weekenden. Folk fik serveret nogle spøjse sider uden billeder -- kun tekst og blå links. Det må vi selvfølgelig beklage, men fejlen er rettet og alt er tilbage ved det normale.

Ansporet af en negativ kommentar i forbindelse med vores dækning af releasen af spillet DJ Hero har vi kigget lidt på den ændring i populærkulturen, som DJ-fænomenet indvarslede. Vi tog udgangspunkt i en Fatboy Slim-koncert i hjembyen Brighton, der blev Englands største. 60.000 gæster regnede man med ville dukke op -- men det reelle tal blev en kvart million mennesker.