Viser opslag med etiketten musikblog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musikblog. Vis alle opslag

tirsdag den 29. september 2009

VEGA & Goombay indgår nyt social media-samarbejde

Vi kunne tidligere på dagen annoncere et nyt mediestrategisk samarbejde:

Musikportalen Goombay, som Battle & Bounce driver, bygger bro mellem musikinstitutionen og social media-universet: VEGA får skriveplads på Goombay.dk, ikke som reklamesøjle, men derimod som blog - med alt, hvad det indebærer.


Samarbejdet er blevet til for at åbne en ny musikkanal til omverden. På Goombay vil vi prøve at gøre kommunikationen mellem bloggere, læsere og de større musikinstitutioner nemmere, mere interessant og ligetil. I de sociale medier taler alle i samme øjenhøjde, og alle meninger tæller, hvor end de kommer fra. Goombay stiller denne blog til rådighed, sådan at der er mulighed for at komme i dialog med VEGAs bloggere.

VEGA får nu muligheden for at komme i kontakt med deres publikum på en helt ny og anderledes facon - som de selv formulerer det: ”Goombay giver os muligheden for at kommunikere på en mere uformel måde, end vore andre platforme traditionelt tillader. Og den tillader os at benytte nogle andre vinkler og behandle andre emneområder, end vi måske gør normalt.”

onsdag den 13. maj 2009

In Danish -- Artikelføljeton om blogmediets udvikling

På musikblogs.dk tager vi i dag hul på en lille føljeton om blogmediet og musikformidling.

Følgende emner lægger vi for med:

1) Hvorfor går blogmediet så fint i spænd med musikformidling?
2) Senhalvfemsernes blogrevolution – mediet skabes & defineres
3) Forskellige typer blogs
4) Fra industrielle medier til sociale medier
5) Et lille visuelt historisk tilbageblik

tirsdag den 7. april 2009

www.musikblogs.dk lanceret

Det syder og bobler... Scenen for blogging & mikroblogging -- som er en undergren af det, man kalder sociale medier, om musik på dansk vokser dag for dag.

Indtil for nylig har vi som musikentusiaster savnet en dynamisk og samlet oversigt over danske musikblogs.


Med musikblogs.dk forsøger vi at skabe et fælles forum for folk, der blogger om musik -- og folk, der læser musikblogs. Håbet er, at vi sammen kan få registreret og beskrevet samtlige musikblogs

Du er mere end velkommen til at tilmelde din egen blog -- hvis du selv skriver om musik. Hvis du er læser af en eller flere musikblogs, som ikke er med i den nuværende oversigt, må du også hjertens gerne tilmelde den eller de blogs, du følger.

mandag den 23. marts 2009

Pladekaerlighed -- fra musiker til musiker

Under titlen post-britpop, glam rock & social media har vi tidligere skrevet om musikpromotioneksperimentet -- The Venice Blog Project.

De foerste loefteraketter er aktiverede i form af indlaeg fra tre ud af bandets fire medlemmer. Tobias lader vente paa sige.

Blogmediet staar og falder med afsenderens integritet -- der er kamp om opmaerksomheden, og det er nemt at begynde, men svaert at holde moment og interesse. Baade paa afsender- og modtagersiden.

Battle & Bounce er stolte af at praesentere en kendt figur fra den koebenhavnske musikscene, nemlig Dennis Mejdal. Kendt af nogen som manden bag Vegas grafiske udtryk -- af andre som en jovial og lun vaert til singer-songwriter-arrangementet Klub Mini Vega -- og af andre igen som manden bag det anmelderroste debutalbum fra 2008 Grow Little Acorn, Grow.

Det er nemt at forfalde til organiske metaforer, saerligt oven paa saadan en titel. Og naar vi ved, at ogsaa Venices forsanger er glad for det organiske -- men lad os holde os til raketmetaforerne i stedet.

Launch! el. "tryk paa knappen", som Dennis Mejdal skriver!

Kan musikere blogge? Ja, det ser det ud til, naar man laeser Dennis Mejdals seneste indlaeg paa Venice-bloggen. Venice har netop sendt deres foerste album til tryk -- efter at have fungeret som liveband i godt 10 aar. Mejdal, AKA I Am Marshal, skriver:

"Én af de bedste følelser i verden - som musiker - er når man i lang tid har knoklet, nørklet, fortrudt, nørklet noget mere, endelig sidder med fingeren på send mail, for det betyder at om lidt kan man ikke ombestemme sig, om lidt er alle diskussionerne definitive, om lidt er ens album på vej i tryk et sted i ude i den store verden, for efter at komme tilbage til… ja, hvor kommer den egentlig tilbage til? Og det er her følelsen topper send følelsen, for når man endelig står med det færdige produkt i hånden, se det er en oplevelse man husker."

Ren foelelse af indfriede forventninger -- fra musiker til musiker. Men samtidig ogsaa en fin formidling af udtalt glaede ved at skrive, producere og publicere ny musik!