Viser opslag med etiketten vega. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vega. Vis alle opslag

fredag den 16. oktober 2009

Fredagsopsamling: Giana Factory, Klimasang & Blog Action Day 2009

Giana Factory-konkurrence

Vores venner på Vega har lige givet os 2 x 2 billetter til Giana Factory-koncerten i morgen aften. Josinea Room opvarmer, så det er muligt at få stillet lysten til en god omgang pigerøst.

Ny klimasang -- The Time Has Come
På vores klimaportal Klimacommunity har vi lige smidt den ny klimasang op. Gode, gamle The Scorpions er blevet trukket ud af stalden og støvet af. Speak af bl.a. Desmond Tutu -- og så er det hele en fortolkning af Mike Oldfield klassikeren -- The Time Has Come. Lyt og se her: Klimasangen The Time Has Come.

Hvad er Kyotoaftalen?Thomas Becker er jo som bekendt blevet fritstillet. Rod i bilagene. Kammeradvokat på banen. Ikke godt med rod i Klimaministeriet så kort tid før klimatopmødet i december. International presse har øjnene på Danmark. Kyotoaftalen udløber i 2012, så det er essentielt, at en ny bindende aftale kommer på plads under el. som umiddelbar forlængelse af klimatopmødet. Christian, vores praktikant, der elsker sild og sylte, har begået et indlæg om Kyotoaftalen, som kan danne grundlag for videre research. Kan det læses her: Hvad er Kyotoaftalen.

onsdag den 7. oktober 2009

Ondagsopsamling -- sociale medier, musik & humanitært arbejde

Sociale medier
Folk har taget rigtigt flot imod vores ny social media-satsning -- Vega på Goombay. Det er vi glade for og lover at holde roret steady, så det fortsat er muligt meningsfuldt at komme med bag facaden og få indsigt i, hvad der rører sig blandt bookere og kommunikatører på et af Danmarks førende spillesteder.

Vi roder også med lidt nye initiativer inden for musikformidling og den danske musikblogosfære.

Christian, AKA Klemme, har just begået en opsummering af efterårets musikfestivaler -- herunder Wundergrund Christian fører journal over sit praktikant liv online, så hvis du er nysgerrig efter, hvordan et positioneringsbureau som Battle & Bounce opleves indefra, så kig her -- Battle and Blog.

Humanitært arbejde
Vi hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at sætte fokus på en række kerneområder inden for humanitært arbejde. Det drejer sig fx om genbrug, sult, klima og verdens fattigste kontinent, Afrika. Det kan der læses mere om her: Wiki -- humanitært arbejde.

Vi driver også en uafhængig klimaportal, der bl.a. samler, beskriver og introducerer nyt fra danske klimablogs. I den forbindelse glæder vi os til at deltage i Blog Action Day 2009, som sætter fokus på netop klima & klimaforandringer.

tirsdag den 29. september 2009

VEGA & Goombay indgår nyt social media-samarbejde

Vi kunne tidligere på dagen annoncere et nyt mediestrategisk samarbejde:

Musikportalen Goombay, som Battle & Bounce driver, bygger bro mellem musikinstitutionen og social media-universet: VEGA får skriveplads på Goombay.dk, ikke som reklamesøjle, men derimod som blog - med alt, hvad det indebærer.


Samarbejdet er blevet til for at åbne en ny musikkanal til omverden. På Goombay vil vi prøve at gøre kommunikationen mellem bloggere, læsere og de større musikinstitutioner nemmere, mere interessant og ligetil. I de sociale medier taler alle i samme øjenhøjde, og alle meninger tæller, hvor end de kommer fra. Goombay stiller denne blog til rådighed, sådan at der er mulighed for at komme i dialog med VEGAs bloggere.

VEGA får nu muligheden for at komme i kontakt med deres publikum på en helt ny og anderledes facon - som de selv formulerer det: ”Goombay giver os muligheden for at kommunikere på en mere uformel måde, end vore andre platforme traditionelt tillader. Og den tillader os at benytte nogle andre vinkler og behandle andre emneområder, end vi måske gør normalt.”